Hjemmearbejdsplads – sådan gør du det sikkert og effektivt
En hjemmearbejdsplads har vist sig at være en effektiv måde at fortsætte arbejdet på, når man af en eller anden grund ikke kan komme på kontoret i en kortere eller længere periode. Det er dog ikke uden udfordringer, specielt når det kommer til sikkerhed og deling af data, ligesom det er nødvendigt at sikre, at alle normale arbejdsfunktioner kan håndteres fra hjemmearbejdspladsen.
Nogle funktioner er relevante for stort set alle hjemmearbejdspladser, mens andre primært henvender sig til medarbejdere, der har meget specifikke behov i forbindelse med håndteringen af deres opgaver.
Vi behøver ingen fysisk kontakt, da vi kan foretage alt fra remote, og vi kan anvende både online support og telefonisk support.
Vil du høre hvordan vi kan hjælpe dig?
- Indtast navn og nummer - klik på send
Den rigtige hardware til hjemmearbejdspladsen
Det allerførste, der skal være på plads, er den nødvendige hardware. Mange medarbejdere har allerede en bærbar computer stillet til rådighed, men ergonomien er ikke nødvendigvis den bedste til længerevarende opgaver. Vi anbefaler, at man som minimum anskaffer en mus, et tastatur i fuld størrelse og en god, stor skærm til hjemmearbejdspladsen. I nogle tilfælde kan det være relevant at supplere med en god multifunktionsprinter med indbygget scanner, når der skal håndteres fysiske dokumenter ud og ind af virksomheden.
Det kan også være nødvendigt at opgradere hjemmekontorets trådløse netværk, så online videomøder og adgang til data i skyen ikke bliver en frustrerende oplevelse. Som minimum bør den bærbare computer have en software-firewall installeret, men det giver alt andet lige en bedre sikkerhed at vælge en fysisk firewall med mulighed for VPN-opkobling til firmaets interne netværk – det vil afhænge af en individuel vurdering af behovet. DataFacility kan hjælpe med både rådgivning og indkøb af alle former for hardware – kontakt os helt uforpligtende for en snak.
Ergonomien på hjemmearbejdspladsen er vigtig
- på den lange bane
For at få en god hverdag, med behagelige arbejdsstillinger, anbefaler vi at den bærbare laptop, suppleres med:
- Mus
- Tastatur i fuld størrelse
- En eller flere skærme
- Evt. printer/scanner
- Skrivebord
- Kontorstol
Microsoft Office 365 – fundamentet for en sikker og effektiv hjemmearbejdsplads
Det daglige kontorarbejde klares effektivt fra hjemmearbejdspladsen med Microsoft Office 365, som – ud over at indeholde de nødvendige applikationer til tekstbehandling, regneark og præsentationer – giver adgang til to hjørnestene i arbejdet: Microsoft Outlook til sikker og effektiv håndtering af e-mail, samt Microsoft OneDrive, som sørger for at dele filer med kollegaer og kunder, uden at sætte sikkerheden over styr.
Den indbyggede mulighed for to-faktor godkendelse betyder, at det ikke er nok at stjæle en medarbejders brugernavn og adgangskode. Der skal også laves en ekstra godkendelse fra f.eks. en app på brugerens mobiltelefon, så risikoen for uautoriseret adgang til alle data i Microsoft Office 365 er virkelig lille – det er næsten nemmere at stjæle firmaets computere og tiltvinge sig adgang til de fysiske harddiske.
I forhold til e-mail skal man være opmærksom på, at Microsoft IKKE laver periodiske backups, så en slettet mail er en slettet mail – længere er den ikke. Derfor er det vigtigt at lade DataFacility hjælpe med en passende backup-løsning, som giver mulighed for at redde dagen, når uheldet er ude – uanset om der er tale om en menneskelig fejl eller en ondsindet mail, der har skabt problemet.
Antivirus og backup af data er stadig essentielt
En god backup-løsning omfatter både mail, filer og arbejdsstationer. Specielt det sidste overser man nogen gange, når alle filer gemmes i skyen, men erfaringen viser desværre, at alle filer IKKE ligger i skyen. Nogen gange kommer vi til at gemme ting udenfor de mapper, der synkroniseres med sky-lageret – specielt har hentede filer det med at blive liggende i “Overførsler”, og denne mappe synkroniseres IKKE. Tyveri, kaffe i den bærbare, virusangreb, ransomware eller bare en defekt harddisk vil betyde, at disse filer er væk.
I forhold til ondsindede mails og filer med virus eller ransomware, er der ikke noget værktøj, der er vigtigere end et godt, effektivt antivirus-program. Vi kan hjælpe med at analysere jeres behov og finde den rigtige løsning til jer – men bare for at slå det helt fast: Et godt antivirus-program bliver aldrig en erstatning for en god backup-løsning, og begge dele skal altid ses som en del af en samlet sikkerhedsløsning.
Vil du høre hvordan vi kan hjælpe dig?
- Indtast navn og nummer - klik på send
Hjemmearbejdspladser med avancerede behov
Ovenstående dækker langt de flestes behov i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, men i nogle tilfælde er der brug for at arbejde med mange eller meget store filer (store, avancerede regneark eller foto og video, f.eks.), eller overskue store mængder komplekse data på én gang. Her vil der ofte være brug for yderligere funktionalitet (ud over en kraftigere bærbar eller flere skærme), og det kan DataFacility også hjælpe med.
En VPN-forbindelse som binder hjemmearbejdspladsens og kontorets netværk sammen på en sikker måde, er et godt fundament at starte på, og det giver mulighed for at tilgå alle data på kontorets filservere som om man var til stede på kontoret. Tilføjer man muligheden for at bruge fjernskrivebord, kan man også tilgå sin kraftige arbejdsstation på kontoret, og egentlig bare bruge en langt mindre kraftig bærbare computer som skærm, mus og tastatur.
Sikker forbindelse fra hjemmekontoret?
- Lad os gennemgå:
- Jeres nuværende opsætning/system og de sikkerhedsmæssige krav
- VPN-opsætning og konfiguration fra fjerndestination
- Evt. opbygning af software på arbejdsstationen
- Kryptering af data, krypteringsnøgle og firewall
Med den rigtige løsning kan alle arbejde hjemmefra
Uanset virksomhedens størrelse kan en hjemmearbejdsplads altså næsten altid laves, så den er både sikker og effektiv, men både effektivitet og sikkerhed kræver, at der er tænkt grundigt over tingene før man implementerer dem i praksis – ellers kan man nemt havne i den situation, at både effektivitet og sikkerhed går fløjten, med frustrerede medarbejdere og kunder som det bedste resultat, og datatab og store økonomiske kvaler som det værste.
Hos DataFacility har vi den nødvendige viden og erfaring til at hjælpe jer sikkert igennem projektet med at etablere gode hjemmearbejdspladser, og vi kan efterfølgende hjælpe jer med at sikre medarbejderne de bedste arbejdsvilkår og effektivisere virksomhedens daglige virke.
Som ekstern IT-konsulent fokuserer vi på den bedste løsning og går langt for tilpasse den helt rigtige IT-løsning.
Få en driftsikker serverløsning og lad os stå for IT-driften. Professionel etablering, drift og support.
Hvad gør I, hvis uheldet er ude? Med systematisk tilpasset backup og recovery, kan I hurtigt være kørende igen.