DATAFACILITY APS
Adresse: Jernet 4A, 6000 Kolding. CVR nr. 30524780. Telefon 76 920 920.

Forretningsbetingelser

Cookie- og privatlivspolitik

Copyright 2019 - DataFacility ApS

”Du vælger en samarbejdspartner
- og ikke bare en IT-leverandør”

Hos Centrum Pæle i Vejle går rødderne dybt. Vores historie går helt tilbage til 1882, og i forhold til vores valg af samarbejdspartnere og leverandører generelt, satser vi altid på det langsigtede samarbejde. Alt andet har for store omkostninger i mange henseender. Hos Centrum Pæle fremstiller vi betonpæle til fundering, og hertil bruger vi blandt andet en del programmer, der skal kunne håndtere både administration og et komplet produktionsanlæg.

I tidernes morgen – som nu er små 35 år siden – startede vi et samarbejde op med en ekstern IT-konsulent, som vi stadig har i dag. Herigennem kom vi i kontakt med Søren fra DataFacility, som i dag stadig er vores IT-samarbejdspartner. De mange års samarbejde betyder, at vi alle har været en del af hele udviklingen hos Centrum Pæle. Vi håndterer selv det mere simple IT i hverdagen, mens vi trygt overlader det til DataFacility at håndtere ”alt det svære”. Den opgave løser de, og de gør det godt.

 

IT er en kæmpe støtte og kan ikke undværes

Vi har i mange år drevet eget datacenter og anvender en del terminal-servere, SQL-servere og applikationsservere, hvor der bliver behandlet meget data til og fra produktionen. Vores Direktør har altid vidst, at IT er et vigtigt fundament for forretningen og et uundværligt arbejdsredskab for en sikker drift. En ukampdygtig drift betyder økonomisk tab for os. Derfor ligger der også et prioriteret budget til et solidt system, der virker for os 24/7. Vi er i gang hele døgnet, og vi har en oppetid, der kan sammenlignes med helt store koncerner. DataFacility har bl.a. hjulpet os med at få bygget den infrastruktur, der optimerer vores drift, og som betyder stort set ingen nedbrud. Herudover får vi rigtig god sparring omkring al vores IT.

 

Samarbejde og værdifuld sparring

Enhver virksomhed bliver sårbar, når vi samler megen viden hos én person. Vi bruger DataFacility som konsulentbistand til den daglige drift samt hjælp til vores serverløsning samt en specialudviklet løsning til overvågning af data fra blandestationen.

 

Vi betragter ikke DataFacility som vores IT-leverandør men som en værdifuld sparringspartner, hvis ord vi vægter højt. Vi har altid arbejdet på ikke at gøre vores IT-systemer til noget ophøjet og besværligt system men derimod håndterbart. Vigtigt er det også, at de skal kunne erstatte eller dække ind for mig i en given periode, skulle der pludselig ske noget. Det vil de være i stand til med ca. 90% - med afsæt i vores mange års samarbejde og fortsatte udvikling.

Du skal ikke altid være enig med din IT-konsulent, og vi er heller ikke altid enige. Det er heller ikke meningen med et samarbejde, for heri ligger den sparring, som vi har brug. Jeg har efterhånden også lært, at det oftest ender med, at de har ret i mange af deres påstande og ideer.

 

Det skete på en søndag

Vi har aldrig prøvet at være ramt af nedbrud. Dog blev vi ramt af en kryptologger på en søndag, hvor jeg stod midt i en konfirmation. Vi var ikke digitalt ramt, men vi fik et kort nedbrud. Jeg husker tydeligt, at jeg stod på parkeringspladsen og talte med Søren, gik tilbage til konfirmationen og overlod opgaven i deres hænder. Med vores backup og recovery system fik de os hurtigt op igen. På sådan en dag, hvor man skal være fuldt ud tilstede sammen med familien, var jeg taknemmelig for opbygningen af vores IT-systemer og vores valg af IT-samarbejdspartner – som selvfølgelig rykker ud på en højhellig søndag.

Hvis jeg skulle give et godt råd omkring IT

Find dem, I matcher med. Brug dem som sparringspartner og ikke kun som IT-leverandør. Byg jeres IT-infrastruktur således op, at det har værdi – ud over én enkelt medarbejder – ved at bygge på de langtidsholdbare relationer. Det er alt for dyrt og besværligt at bytte de her poster ud, og det gør kun virksomheden sårbar. Og så skal vi ikke bruge alt, hvad der bliver sagt eller foreslået, men det er præcis her, at alting har sin værdi.

Gert V. Kjeldsgaard, IT-koordinator Centrum Pæle