DATAFACILITY APS
Adresse: Jernet 4A, 6000 Kolding. CVR nr. 30524780. Telefon 76 920 920.

Forretningsbetingelser

Cookie- og privatlivspolitik

Copyright 2019 - DataFacility ApS

”Du skal trygt kunne læne dig op
ad din IT-konsulent og den rådgivning, du får”

Vi var helt nystartede dengang, vi indledte et samarbejde med Søren fra DataFacility. Vores behov startede med noget så simpelt som opsætning af PC’ere på kontoret og indretningen/brugen af IT på kontoret samt et godt booking system. Det er nu blevet til små 18 års samarbejde, og vi fortsætter, fordi han gør et rigtigt godt stykke arbejde for os.

Som Direktør i Kolding ExportCenter A/S har jeg fingrene i alt. Vi omlæsser bl.a. grise til eksport og kvæg til slagtekvægsmarkedet. Hver mandag og tirsdag har vi slagtekvægsmarked, hver torsdag sender vi kalve af sted og hver dag får vi sendt grise videre. Det betyder, at vi hver eneste dag er omdrejningspunkt for en stor aktivitet af dyr, bønder og slagterier. Vi stiller en handelsplads til rådighed og sørger for, at tingene sker.

Vi har brug for et driftssikkert IT-system og hurtig hjælp
Ud over god planlægning, styr på bestillingerne og regnskabet kræver en god arbejdsdag hos os også et driftssikkert IT-system og en IT-konsulent, der hjælper til nu og her, hvis tingene driller. Vi har i dag en specialudviklet løsning til registrering af dyr til omlæsning og kontrol mv. sammen med en hosted serverløsning. Vi bruger også Søren som vores on-site tekniker til ad hoc opgaver.

Jeg valgte ham i sin tid, fordi han er fleksibel, reagerer hurtigt, og han har hjulpet os med at få IT integreret  i vores virksomhed som et dagligt hjælpemiddel, der er brugbart, nemt at håndtere – og som gør det nemt for os at supportere vores kunder rigtigt og effektivt. Søren ved f.eks. godt, at jeg ikke kan komme videre, hvis ikke han reagerer hurtigt. Det er den gensidige respekt, der udvikler sig gennem et langsigtede samarbejde. Han er god til at lytte og forstå og har altid et godt øje for detaljen som f.eks. da han gav mig et ganske simpelt råd om at bruge 2 skærme på kontoret. Det alene har gjort en stor forskel for mig i forhold til at kunne håndtere en meget stor mængde e-mails hver dag uden at blive stresset. Jeg tænkte slet ikke tanken selv.

Hvis jeg skulle give et godt råd omkring IT
Så ville jeg anbefale Søren, og det har jeg også allerede gjort.

Det er så vigtigt, at du kan tale med din IT-konsulent, så du får den rigtige rådgivning, det rigtige system og den rigtige hjælp – og lige på det tidspunkt, hvor du har brug for det.

 

Jytte Jensen, Direktør Kolding ExportCenter A/S